Slide

Retrofit – nyt liv til din gamle maskine

CNC-siemens-logo HEIDENHAIN_LOGO

Har du en ældre drejebænk, som producerer nogle ”værdifulde emner”, men som er sakket langt bagud på teknologi, så opgraderer vi den med en omgang retrofit.

Retrofit er rettet mod ældre CNC-maskiner og specialmaskiner fra måske 80’erne eller 90’erne, som i din virksomhed producerer nogle unikke emner. Det er sådanne maskiner, vi anbefaler retrofit – i stedet for at du skal købe en ny maskine.

Med retrofit får du på en effektiv måde opgraderet din gamle maskine med ny moderne Siemens- eller Heidenhain-styring samt hele teknikpakken – herunder optioner som fx personsikkerhed med nødstop, lågesikkerhed og autodoor. Maskinen kan dermed kobles op på virksomhedens netværk.

Hos CNC.dk har vi specialister i retrofit, som er en rentabel og fornuftig løsning. Og fysisk kan vi lave opgraderingen ude hos dig.