Din CNC-maskine er vores passion

Med landets dygtigste team af teknikere samlet er din værktøjsmaskine i sikre hænder hos os, når vi taler service, reparation og produktivitetsforbedring.

Mange kunder ringer ”112” til os, når deres CNC-maskine er brudt ned. Andre tænker mere langsigtet og involverer os i maskinens drift, fx når det handler om ny styring, ombygning eller installation af automatiserede løsninger. Vi kan til enhver tid hjælpe dig med at gøre din maskine mere driftssikker og produktiv.

Vi har over 20 års erfaring med servicering af spåntagende værktøjsmaskiner – og vi har kendskab til alle typer af CNC-maskiner.

Både Siemens og Heidenhain har valgt os som deres foretrukne samarbejdspartnere i Danmark. Vi er således Siemens Solution Partner og Certificeret Heidenhain Service Partner.

CNC.dk har hovedkontor i Vejle og afdeling i Skovlunde på Sjælland. Vi servicerer kunder over hele landet og har døgnservice 24/7 året rundt.

 

Vores historie

CNC.dk er skabt ved en fusion mellem de tre virksomheder: CNC Industri Service, CNC Industri Service Øst og JMC Teknik. Det er virksomheder, som hver især har over 20 års erfaring med service, vedligehold og ombygning af værktøjsmaskiner.

CNC.dk er sammen med Flextek ejet af AB Sigfrid Stenberg, som består af en gruppe skandinaviske virksomheder. Alle beskæftiger sig med spåntagne værktøjsmaskiner.

AB Sigfrid Stenberg er ejet af J2L Holding AB i Stockholm.

 

Vores mission

Hos CNC.dk bestræber vi os på at sætte den industrielle kunde i centrum og tager hånd om den enkelte opgave fra start til slut. Vi hjælper med at servicere og optimere kundens maskinpark og med installation af automatiserede løsninger, der skaber merværdi og giver kunden en tydelig konkurrencemæssig fordel.

 

Vores vision

CNC.dk skal være kendt i markedet som den bedste leverandør af service på CNC-styrede industrimaskiner. Vi skal være en virksomhed, hvor der bliver fokuseret på at have en stab af kompetente medarbejdere, som løbende bliver opdateret, og som skaber værdi for vores kunder.

Vi skal skabe en anerkendt og respekteret arbejdsplads, som formår at tiltrække nye og stærke kompetencer.